Kom og mød USA’s nye ambassadør i Danmark, Alan Leventhal. På scenen i globalitetsteltet vil han sammen med ambassadens ungdomsråd diskutere USA, ungdom, demokrati, de udfordringer der er for demokratiet i USA og globalt. Som publikum har DU mulighed for at komme op på scenen efterhånden som ungdomsrådets medlemmer overlader deres plads på scenen til publikumsmedlemmer. Så har du en holdning til USA, til verden omkring dig, eller til hvordan vi kan sikre en verden i fortsat demokratisk udvikling, så mød op med spørgsmål og argumenter parate. Vi glæder os til at se dig og høre hvad du har at sige.