Hjælp med at udfylde ti kvadratmeter tomt hvidt lærred med nye idéer, tanker og refleksioner over det, du oplever på Ungdommens Folkemøde og i MakerZonen. Alle kan tegne – og Kirstine Kolling fra Tusamotus hjælper dig med at omsætte det, du har i hovedet til streger på papiret. Og når først du får tuschen i hånden, bliver den svær at slippe igen.
Her kan du være med uanset om du tegner hver eneste dag, eller du ikke har rørt en tusch siden du gik i børnehave.