Hele dagen begge dage kan du møde og tale med diplomater fra USA i vores afdeling af Globalitetsteltet. De er klar til at tale om USA’s rolle i verden, USA’s udenrigspolitik og historie, men de er også klar til at tale om deres hjemstat, hvad de synes om at være i Danmark, hvad vores lande kan lære af hinanden og meget andet. Så kom forbi til en snak, bliv klogere på USA mens vi bliver klogere på dig.