INFORMATIONER

Dato
08/09/22
Starttidspunkt
12:15
Sluttidspunkt
15:00
Hvor afholdes eventet?
rettigheder
Den Grønne Ungdomsbevægelse – Fremtidsrejse, Klimadebatspil og pRÅBaganda

Fremtidsrejsemeditation
Det bliver meget nemmere at kræve forandring, når vi kan forestille os fremtiden. Så kom og drøm sammen med Den Grønne Ungdomsbevægelse & Kooperativet Gentænk. I fællesskab tager vi på en fremtidsrejse, hvor vi i et lydspor igennem udlånte høretelefoner bliver guidet til at forestille os den fremtid, vi godt kunne tænke os. For hvordan ser din hverdag ud? Hvordan har folk det? Hvordan bliver din mad produceret? 

Når lyden slutter, får alle et øjeblik til at tegne eller skrive, hvad man har oplevet, på et lille stykke papir. Derefter vil vi i fællesskab diskutere vores ideelle fremtid. Måske ligner vores fremtider hinanden, måske er de helt forskellige. 

Spillet om Klimadebatten
Hvordan diskuterer vi klimakrisen med hinanden og folk som vi ikke nødvendigvis er enige med? Det kan du kaste dig ud i sammen med Den grønne Ungdomsbevægelse i deres debatspil, hvor argumentation for og imod emner i den generelle klimadebat er centralt. Sammen med aktivister fra DGUB vil du gennem sjove lege lære om at danne, præsentere og vove dig ud i at deltage i debatter og diskussioner om klimaforandringer og klimakrisen. I løbet af workshoppen vil du også opleve en tale fra en af aktivisterne selv, hvor du kan opleve en af de måder DGUB aktivistisk kæmper for klimaet.

pRÅBaganda
Har du også undret dig over at blive bombarderet med reklamer for nye firhjulstrækkere, billige flyrejser og all inclusive ferier? Alle sammen reklamer, som påvirker os til at forbruge mere af de mest klimabelastende produkter, mens skovene brænder, dyre- og plantearter uddør og temperaturen stiger. ”pRÅBaganda” tilbyder folkemødedeltagerne en platform, hvor de kan udtrykke deres frustration over den manipulation og propaganda, som reklamerne udsætter os for i vores hverdag.

For at anerkende de følelser, som klimakrisen medfører, har aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse kreeret en ”råbe-kasse”, hvor folkemødedeltagerne får mulighed for at råbe deres frustration over klimabelastende reklamer ud. Samtidig vil man kunne tale med aktivister om reklamerne og være med til at skrive under på EU underskriftsindsamling for et forbud på fossile reklamer.

Den Grønne Ungdomsbevægelses aktiviteter indgår i Here Together Kinship – en scenografi bygget med upcyclede materialer og et kollaborativt samlingssted mellem kunst og aktivisme, skabt af kunstnerduoen Baum & Leahy. 

Organisationen bag eventet
4